Om Klog Energi

Hvad er Klog Energi?

Nordvestjylland har siden 90’erne drevet udbygningen af grøn energi i Danmark. Med teknologi, viden og ressourcer har området bidraget væsentligt til hele landets grønne omstilling. Nordvestjylland er også centrum for Klog Energi.

Det nordvestjyske samarbejde Klog Energi består af Lemvig, Struer og Holstebro Kommune og er en af forudsætningerne for, at ikke blot Danmark, men hele Europa kan indfri ambitionerne for grøn omstilling og CO2-reduktioner.

Klog Energi er en bevægelse, hvor de tre nordvestjyske kommuner står sammen med erhvervslivet om den grønne omstilling. Det er også et begreb og et billede på, hvordan vi kan udnytte vores ressourcer klogt og optimalt frem mod en mere klimavenlig fremtid.

Samarbejdet går langt ud over kommunegrænserne. De tre nordvestjyske kommuner arbejder tæt sammen med en række andre kommuner i Jylland med samme dagsorden.

Derfor er grøn energi Klog Energi

Klog Energi er vedvarende og grøn. Det er erfaringen i at arbejde sammen med lokalbefolkningen. Det er motivationen for at sætte den politiske dagsorden, så videreforædlingen af energi når nye højder. Det er gevinsten, der opstår, når vi samarbejder om grøn omstilling.

Nordvestjylland har fremtidens kompetencer inden for Power-to-X og vil med de rette partnerskaber uddanne fremtidens VE- og PtX-talenter til gavn for hele landet. Erhvervslivet i området er allerede i gang med at bane vejen for Danmarks næste eksporteventyr, brintrøret fra Energy Hub Holstebro i Idomlund til Tyskland.

Danmark kommer bedst i mål med Klog Energi og Nordvestjylland.

Nordvestjylland er klar med teknologien

I Nordvestjylland har vi øvet os i den grønne omstilling siden 90’erne. Vores område har lige siden været en vigtig, grøn VE-pioner med Nordsøen som nabo, og området er allerede rustet til fremtiden inden for videreforædling af energi – Power-to-X. Her buldrer udviklingen afsted, og både danske og internationale virksomheder etablerer sig i området.

 

Potentialet i landsdelen er med andre ord kolossalt, og det stærke fundament gør allerede en mærkbar forskel i målene for grøn omstilling og CO2-reduktionerne for hele landet.

 

Vi har masser af viden, ekspertise og plads til grønne projekter, og så har vi teknologien til at fremme den grønne omstilling. Vi er stærke på biogas, vind- og solenergi – og med verdens første dynamiske Power-to-Ammonia-anlæg i området er vi klar til at demonstrere, hvordan vi lagrer den vedvarende energi og bruger den klogt.

 

Kommuner og erhvervsliv i Nordvestjylland og Business Region Midtjylland arbejder sammen om at bane vejen for Danmarks næste eksporteventyr med brintrør, der har Energy Hub Holstebro og Thyborøn Havn som vigtige knudepunkter.

Nordvestjylland tilbyder:

Arealer til sol, vind, Power-to-X og ilandføringer fra Nordsøen.

Effektiv planlægning på tværs af sektorer og i samspil med projektudviklere og borgere.

Forstærket el-transmissionsnet mellem Idomlund og Endrup.

Nærhed til produktion af grønt CO2 fra biogasanlæg.

Servicehavne og udskibningshavne i Thorsminde og Thyborøn til vindparker i Nordsøen. Udskibning af fremtidens brændstoffer fra Thyborøn Havn.

Fremtidens kompetencer til Power-to-X: Håndværkere, leverandører til vindindustrien og kemisk virksomhed, kompetencer fra kemisk virksomhed, mv.

Uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udvikle fremtidens Power-to-X kompetencer.

Klog Energi i Nordvestjylland

Har du spørgsmål til Klog Energi

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du mangler svar på dine spørgsmål om Klog Energi i Nordvestjylland.

Klog Energi
Mads Agerbo Nielsen
mads.agerbo.nielsen@lemvig.dk