-
Hvad
REDDAP, som ligger i tilknytning til Klimapark Ramme, er verdens første dynamiske Power-to-X-anlæg. Anlægget vil bruge strøm direkte fra vindmøllerne og solcellerne i Klimaparken til at producere grøn ammoniak alt efter mængden af sol og vind, der er til rådighed. Den grønne ammoniak kan bruges som gødning og kemikalier, ligesom det giver mulighed for at producere grønt brændstof til bl.a. skibsfart.
REDDAP står for Renewable Dynamic Distributed Ammonia Plant.
-
Hvor
Power-to-Ammonia-anlægget ligger i Ramme, 10 km sydvest for Lemvig.
-
Hvem
REDDAP er blevet til i et partnerskab mellem Skovgaard Energy A/S, Topsoe og Vestas Wind Systems A/S. Anlægget har modtaget støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.
-
Hvor meget
Effekt: 59 MW kapacitet fra sol og vind i Klimapark Ramme.
Produktionskapacitet: 5000 ton grøn ammoniak pr. år.
-
Hvornår
REDDAP blev indviet bl.a. af energiministeren 26. august 2024, og produktionen igangsættes i efteråret 2025.
-
Potentiale
REDDAP er et demonstrationsanlæg, som skal være model for kommende større anlæg i bl.a. Energy Hub Holstebro ved Idomlund.
-
Samspil med lokalområdet
REDDAP ligger i tilknytning til Klimapark Ramme, som ud over energiproduktion har fokus på øget biodiversitet og naturværdi samt rekreative aktiviteter, der understøtter det lokale landsbyliv og skaber opmærksomhed om klimaet.
Området omkring Klimapark Ramme og REDDAP skal huse nye grønne virksomheder, som vil udnytte overskudsressourcer fra PtX-anlægget til at teste og demonstrere ny teknologi og cirkulær erhvervsudvikling. Bl.a. vil Skovgaard Energy i samarbejde med MAN og DTU udvikle, teste og drifte et MAN motorkraftværk med 100% ren ammoniak uden brug af hjælpebrændstof. Den nye motortype skal være med til at mindske skibstrafikkens klimaaftryk.
Skovgaard Energy
Skovgaard Energy har base i Lemvig i Nordvestjylland og har i snart 30 år bidraget til den grønne omstilling inden for vind, sol, biogas og Power-to-X.
Skovgaard Energys ambition er at være førende inden for bæredygtig energiproduktion og at bidrage til en klimavenlig fremtid for nulevende og kommende generationers skyld.
Kontaktperson
Se mere om projektet
www.reddap.dk