REDDAP i Ramme: Power-to-Ammonia

Under udvikling
  • Hvad

    REDDAP i Ramme er verdens første dynamiske Power-to-X-anlæg, der vil bruge strøm direkte fra vindmøller og solceller til at producere grøn ammoniak alt efter mængden af sol og vind, der er til rådighed. Den grønne ammoniak kan bruges som gødning og kemikalier, ligesom det giver mulighed for at producere grønt brændstof til bl.a. skibsfart.

    REDDAP står for Renewable Dynamic Distributed Ammonia Plant.

  • Hvor

    Power-to-Ammonia-anlægget ligger i Ramme 10 km sydvest for Lemvig.

  • Hvem

    REDDAP er blevet til i et partnerskab mellem Skovgaard Energy A/S, Topsoe og Vestas Wind Systems A/S. Anlægget har modtaget støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

  • Hvor meget

    Effekt: 59 MW kapacitet fra sol og vind.

    Produktionskapacitet: 5000 ton grøn ammoniak pr. år.

    Areal: Klimaparkens areal er 90 hektar.

    Vindmøller: Seks vindmøller, totalhøjde 100 meter

    Solceller: 87.000 solpaneler.

  • Hvornår

    REDDAP blev indviet af bl.a. energiministeren 26. august 2024. Ifølge planen begynder selve produktionen af ammoniak ultimo 2024.

  • Potentiale

    Der er tale om et demonstrationsanlæg, som skal være model for kommende større anlæg i bl.a. Energy Hub Holstebro ved Idomlund.

  • Samspil med lokalområdet

    REDDAP ligger i tilknytning til den første klimapark i Danmark, som blev etableret uden indhegning. Det betyder, at dyr og mennesker har bedre mulighed for at bevæge sig rundt i området.

    Hele klimaparken bliver omkranset af træer og buske til glæde for både dyr og mennesker.

    Da anlægget blev åbnet i august 2024, kom mere end 1.700 gæster fra lokalområdet til Åbent Hus på anlægget, hvilket vidner om meget stor lokal interesse.

Skovgaard Energy

Skovgaard Energy har base i Lemvig i Nordvestjylland og har i snart 30 år bidraget til den grønne omstilling inden for vind, sol, biogas og Power-to-X.

Skovgaard Energys ambition er at være førende inden for bæredygtig energiproduktion og at bidrage til en klimavenlig fremtid for nulevende og kommende generationers skyld.

Kontaktperson

Uffe Christensen

Chef for projektudvikling

uc@skovgaardenergy.dk

Se mere om projektet

www.reddap.dk