Thor Havvindmøllepark

Under udvikling
  • Hvad

    RWE bygger Thor, som bliver Danmarks største havvindmøllepark. Vindmølleparken øger Danmarks andel af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder og bidrager til at reducere landets CO₂-udledning.

    Når Thor er i fuld drift i 2027, vil parken have kapacitet til at producere grøn strøm til mere end én million danske husstande.

  • Hvor

    Thor bliver opført 22 km vest for Thorsminde på Vestkysten.

  • Hvem

    Det tyske energiselskab RWE er allerede etableret i Danmark med havvindmølleparken Rødsand II ved Lollands sydkyst, som har været i drift siden 2010. Thor styres fra RWEs kontorer i Hamborg og København, og RWE er ved at opføre en ny base for drift og vedligeholdelse af Thor på havnen i Thorsminde.

  • Hvor meget

    Kapacitet: 1000 MW

    Genereret energi: Havvindmølleparken kan forsyne ca. 1 mio. danske husstande årligt.

    Vindmøller: 72 vindmøller, totalhøjde 266 meter.

    Afstand til kysten: Område 22-25 km.

  • Hvornår

    RWE vandt det danske udbud tilbage i 2021. Byggeriet er allerede godt i gang på land, mens selve installationen af parken på havet er planlagt til at gå i gang i foråret 2025. RWE tager første spadestik til servicefaciliteterne på havnen i Thorsminde i efteråret 2024, og faciliteterne vil stå klar fra 2026. Vindmølleparken er efter planen i fuld drift fra 2027.

  • Tilslutning til elnettet

    Til at håndtere energien skabt af havvindmøllerne etablerer RWE to transformerstationer. En på havet og en på land ved Volder Mark tæt på kysten. Herfra bliver energien sendt ud i elnettet af den danske Transmissions System Operatør (TSO) Energinet.

  • Samspil med lokalområdet

    RWE ønsker et tæt samarbejde med lokalsamfundet og det regionale erhvervsliv for at sikre, at selskabets aktiviteter skaber værdi i lokalområderne. Derfor er selskabet i aktiv dialog og samarbejde med lokale interessenter, herunder borgere, foreninger og myndigheder.

    RWE ønsker at øge karrieremulighederne lokalt. Virksomhedens mål er at gøre opmærksom på de mange forskellige roller i havvindsektoren og tilskynde til uddannelse og udvikling, så alle, der er interesserede i den voksende havvindsektor, er rustet til at arbejde sammen med RWE, både nu og i fremtiden.

    Thor vil skabe 50-60 arbejdspladser og øge antallet af lærepladser i Thorsminde-området.

RWE

RWE er et globalt energiselskab med mere end 125 års historie og tyske rødder. RWE har ca. 20.000 medarbejdere i næsten 30 lande.

RWE er allerede en af de førende virksomheder inden for vedvarende energi.

Fra 2024 til 2030 vil RWE investere 55 milliarder euro på verdensplan i hav- og landvind, solenergi, batterier, fleksibel produktion og brintprojekter. Ved udgangen af årtiet vil virksomhedens grønne portefølje vokse til en produktionskapacitet på mere end 65 gigawatt.

Kontaktperson

Bettina Skovgaard Jensen

Development Manager

bettina.skovgaardjensen@rwe.com

60214815

Se mere om projektet

thor.rwe.com