Energy Hub Holstebro, Idomlund

Under udvikling
  • Hvad

    Energy Hub Holstebro bliver er et knudepunkt for produktion og forædling af grøn energi samt for distribution af energien både lokalt, nationalt og internationalt.

    I Energy Hub Holstebro vil der bl.a. blive forædling af grøn energi produceret i Nordsøen og Nordvestjylland til fx brint og ammoniak.

    Det er et ønske at Energy Hub Holstebro bliver et knudepunkt for en kommende brint backbone i Jylland.

  • Hvor

    Energy Hub Holstebro er etableret af Holstebro Kommune. En række nationale og internationale aktører som Plug Power (USA), Everfuel (DK), Skovgaard Energy (DK) og RWE har erhvervet sig arealer indenfor energiparkens område.

  • Hvem

    Energy Hub Holstebro er etableret af Holstebro Kommune i samarbejde med en række nationale og internationale aktører: Plug Power (USA), Everfuel (DK), Copenhagen Infrastructure Partners, CIP (DK) og Skovgaard Energy (DK).

  • Hvor meget

    Areal: 428 hektar.

    Vindmøller: Ingen

    Solceller: Ingen

  • Hvornår

    Vi forventer at Energy Hub Holstebro inden udgangen af 2024 af staten bliver udpeget som energipark. Herefter går kommunen i gang med at udarbejde et  kommuneplantillæg og dernæst lokalplaner for de enkelte projekter. Etableringen af de enkelte virksomheder afhænger af en række myndighedsgodkendelser mv.

  • Potentiale

    Energy Hub Holstebro bliver afgørende for den grønne omstilling i ikke alene Nordvestjylland men i hele landet.

    Det at kunne forædle den grønne energi fra sol og vind til faste ikke-fossile brændstoffer er afgørende for udviklingen af den grønne energi. Uden mulighed for at forædle energien, vil overskudsproduktion af grøn energi være spildt ligesom der kan blive mangel på energi, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner.

    Hertil kommer, at Energi Hub Holstebro vil være afgørende for den lokale erhvervsudvikling i et udfordret hjørne af Danmark, hvor nem adgang til grøn energi vil kunne styrke nuværende virksomheders konkurrenceevne og tiltrække nye både virksomheder og medarbejdere.

  • Samspil med lokalområdet

    Energy Hub Holstebro vil bestå af forskellige industrianlæg, der alle vil blive anlagt med størst muligt hensyn til mennesker og natur i området. Der bliver også tale om naturgenopretningsprojekter, når Energy Hub Holstebro bliver formet.

Plug Power

Plug Power Inc. er en amerikansk virksomhed, der beskæftiger sig med udvikling af brintbrændselscellesystemer, der erstatter konventionelle batterier i udstyr og køretøjer, der drives af elektricitet. Virksomheden har hovedkontor i Latham, New York og produktionsfaciliteter i UK, Frankrig, Tyskland, Spanien og Holland og snart også i Danmark.

Everfuel

Everfuel er en dansk virksomhed med hovedkontor i Hering, der producerer brint af grøn energi fra sol og vind til det hurtigt voksende europæiske marked.

Everfuel er både pioner og erfaren aktør på markedet og udvikler, ejer og er operatør af strategisk placerede og skalerbare brintproduktionsfaciliteter, der leverer grøn brint til industrien og tung transport.

Copenhagen Infrastructure Partners, CIP

Copenhagen Infrastructure Partners P/S (CIP) blev grundlagt i 2012 og er i dag verdens største dedikerede fondsforvalter inden for grønne investeringer i vedvarende energi og en global leder inden for havvind. Fondene, der forvaltes af CIP, fokuserer på investeringer i offshore og onshore vind, solceller, biomasse og energi fra affald, transmission og distribution, reservekapacitet, lager, avanceret bioenergi og Power-to-X.

Skovgaard Energy

Skovgaard Energy har base i Lemvig i Nordvestjylland og har i snart 30 år bidraget til den grønne omstilling inden for vind, sol, biogas og Power-to-X.

Skovgaard Energys ambition er at være førende inden for bæredygtig energiproduktion og at bidrage til en klimavenlig fremtid for nulevende og kommende generationers skyld.

Kontaktperson

Mette Mørk Andersen

Kommunikationschef i Holstebro Kommune

mette.mork.andersen@holstebro.dk

Se mere om projektet

holstebro.dk/energyhubholstebro