Indvielse af Energy Hub Holstebro

Vi indvier officielt Energy Hub Holstebro mandag den 28. april kl. 12.00 i Idomlund ved Holstebro. Indkørsel ad Ringkøbingvej 2D, 7500 Holstebro. Alle er velkomne.

Til indvielsen vil vi benytte anledningen til at takke det officielle Danmark for udpegningen. Vi vil også have et klart fokus på, hvordan den grønne omstilling kan blive et storstilet erhvervseventyr i Nordvestjylland og drøfte potentialerne for erhvervsudviklingen i Nordvestjylland.

Finansminister Nicolai Wammen forestår indvielsen og der vil være repræsentanter fra erhvervslivet, som har store og ambitiøse planer i energiparken.

Alle tre nordvestjyske kommuner, som er en del af Klog Energi (Holstebro, Struer og Lemvig Kommune) vil være til stede på dagen, sammen med samarbejdspartnere fra både den offentlige, private og civile sektor vil deltage.

Se mere på Holsebro Kommunes hjemmeside ved at klikke her